Select your business area

We use this information to provide content associated with segment of your choice.
You can change your selection any time.

DEIF A/S nummer to i Årets Arbejdsplads 2017!

DEIF blev i november 2017 kåret som nummer to i konkurrencen om at blive Årets Arbejdsplads ved 3F’s erhvervs- og vækstkonference ’Vision Danmark’. En konkurrence, hvor kun medarbejdere kan indstille en virksomhed.

Der blev i afgørelsen lagt særlig vægt på virksomhedernes sociale ansvar – noget Pia, der havde indstillet DEIF til prisen, selv har haft helt tæt inde på kroppen i forbindelse med længerevarende sygdom. Jeg havde fået en betændelsestilstand i kroppen og blev faktisk indstillet til førtidspension. Men det lykkedes i samarbejde med DEIF og vores sundhedsforsikring at få så meget bugt med sygdommen, at jeg i dag er tilbage på fuld tid, siger hun. Det er fantastisk. Hør Pias historie i videoen.

På trods af en andenplads er Pia ikke i tvivl om, at DEIF stadig er en vinder. ’Vi ville selvfølgelig helst vinde, men DEIF er stadig nummer et for mig’. ’Alene det, at vi er kommet i finalen, er værd at fejre, og det er vi meget stolte af’ fortsætter DEIFs divisionsdirektør Mogens Garder.

DEIFs indstilling og sociale ansvar

I sin indstilling af DEIF skrev Pia: ’Jeg vil rigtig gerne indstille DEIF, da virksomheden tager et stort socialt ansvar [...] DEIF har fulgt med inden for vindkraft og grøn energi og står ved sit ansvar som industrivirksomhed, så alt affald sorteres og fabrikken opvarmes med jordvarme. [...] Personaleplejen må siges at være i top. Der tilbydes fysioterapi i egne lokaler og gives tilskud til motion, og maden serveres hver dag i kantinen af vores fantastiske kokke’. 

Netop social ansvarlighed samt samfundsansvar og bæredygtighed har et helt særligt fokus i DEIF. Vi har derfor indført vores eget etiske regelsæt, der bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Ligesom vores værdier afspejler respekt for det enkelte menneske.