X Vi bruger Cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Et nyt marked

Richard Dahl døde i 1950, og hans assistent Ove Neergaard overtog hans funktioner. Talrige af DEIF’s kunder var leverandører til værfter og rederier, og Neergaard fortsatte Dahl’s arbejde med stor succes.

Svendborg Skibsværft ønskede at udvikle nye elektriske rorvisere til broen på dets nye skibe. Opgaven blev løst på meget kort tid og udløste en ordre på 125.000 kr. Året efter bestilte værftet nogle nyudviklede anlæg til automatisk betjening på skibene. Efter nogle år var værfterne blevet en ikke ubetydelig del af omsætningen.

Det var begyndelsen på et nyt forretningsområde – instrumentering til skibsbroer – som har udviklet sig lige siden. Med næsten halvdelen af verdensmarkedet er DEIF i dag verdens førende leverandør på området.