X Vi bruger Cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Synkronisering og lastfordeling, Diesel

De sikreste valg i synkronisering

Det er vigtigt at synkronisere generatorafbrydere, før de forbindes til en samleskinne, der i forvejen forsynes af en anden strømkilde. Som mikroprocessorstyrede og nemt installerede pakker uden bevægelige dele er DEIF’s synkronisatorer det førende valg på markedet til kontrol af frekvens, spænding, fasevinkel og andet.

DEIF’s synkroniseringsenheder beregner altid, hvornår afbryderen skal lægges ind for at få den mest nøjagtige synkronisering. Sluttesignalet afgives, når fase L1 på generatoren, der skal synkroniseres, er tæt på klokken 12 position sammenlignet med samleskinnen, der også er i klokken 12 position. 

I dynamisk synkronisering kører generatoren, der skal synkroniseres, med en anden hastighed end generatoren på samleskinnen. Typisk kører generatoren, der skal synkroniseres med denne forskel, der kaldes en positiv slipfrekvens, hvilket vil sige, at den kører med højere hastighed end generatoren på samleskinnen. Målet er at undgå et omvendt strømudfald efter synkroniseringen

I disse tilfælde er det muligt at synkronisere forholdsvist hurtigt på grund af de justerede minimums- og maksimumsslipfrekvenser: Selv mens enheden prøver at styre frekvensen mod sit referencepunkt, kan synkroniseringen stadigvæk indtræffe, så længe frekvensen ligger inden for grænserne for justering af slipfrekvensen.

I statisk synkronisering kører generatoren, der skal synkroniseres, med en hastighed, der er tæt på generatorens på samleskinnen. Målet er at lade dem køre med nøjagtigt samme hastighed og med nøjagtigt tilsvarende fasevinkler mellem generatoren og samleskinnens 3-fasesystemer.