Power Technology Diesel tilbyder en komplet pakke inden for power management-teknologi – fra enkel tavleinstrumentering til avancerede skræddersyede systemer med power management. Når du vælger os, får du en global partner med mere end 75 års erfaring fra de mest udfordrende anvendelsesområder: rental power, kritisk strøm, megaanlæg – vi har prøvet det hele.
Lige nu er vi den eneste aktør på markedet, der kan levere det nødvendige
styrings-, beskyttelses- og overvågningsudstyr – uanset hvilken belastning dine generatorsæt kører med. Vi er specialiserede i løsninger til generatorsætbyggere og -pakkere, men vi vil naturligvis med glæde bidrage med vores ekspertise inden for andre områder.
Din partner – globalt og lokalt
Hvis du ønsker en løsning, der er skræddersyet til at overholde specifikke lokale lovkrav, kan vores stærke globale tilstedeværelse være en stor fordel for dig. Vores lokale specialister vil ikke blot hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning til dit specifikke formål. Vi bakker dig desuden op med et lokalt servicenetværk og døgntelefonservice – uanset hvor i verden du er.
Du ønsker det – vi udvikler det
Vores standardprodukter til power management er ekstremt fleksible og vil dække de fleste behov. Men vi kan også sagtens udvikle helt unikke løsninger, som er skræddersyet til din specifikke applikation. Til dette formål råder vi over en hel projektafdeling med over 25 års erfaring inden for power management.
Og ikke nok med det
Dine fordele ved at vælge os som partner omfatter også:
- Fuld support i hele din generators levetid – fra projektplanlægning til levering af reservedele
- Levering inden for tre dage fra vores egen ISO-certificerede fabrik
- Fleksibel og driftssikker teknologi – løsningerne bliver løbende gennemgået og godkendt af kunderne
- Omkostnings- og emissionsreducerende funktioner i alle vores produkter
